Sommermøde

Som et nyt tiltag inviteres I til et ”Sommermøde” for alle jagtrytterne. Sommermødet er en nyskabelse, hvis formål er at skabe et forum for udveksling af tanker, ideer og forslag om jagtridningen i SPR nu og i fremtiden. Forud for mødet vil jagtledelsen række ud til jer alle og indsamle input, som vil blive brugt som udgangspunkt for samtalerne på mødet.

Hensigten med Sommermødet er ikke at erstatte eller ændre på indholdet af jagtrytteraftenen, men at etablere et forum, hvor jagtfeltets ryttere kan komme til orde med forslag og idéer, som jagtledelsen herefter kan tage med i planlægningen og tilrettelæggelsen af jagtridningen fremover. Hvis Sommermødet bliver en succes, er det tanken at det vil være en tilbagevendende begivenhed, så vi ikke kun mødes en gang om året til jagtrytteraftenen, men at vi kan mødes under uformelle rammer og få nogle snakke og input fra jer allesammen. Udover en dialog om jagtridningen er det naturligvis også tanken, at det skulle være forbundet med lidt hygge.

Vi håber på godt vejr og satser på et grillarrangement.
Nærmere herom og øvrig praktik, når vi kommer nærmere.

Vi håber I vil støtte op om idéen, og at så mange som muligt vil deltage.


Praktisk information

Dato: torsdag den 21. maj

Tid: kl. 18.00-22.00

Sted: Bernstorffparken